De ældst bevarede kirkebøger er fra omkring 1640. Kirkebøger før 1812 er skrevet uden
skemaer og ofte uden opdeling af begivenheder, derfor kan de være ret vanskelige at finde oplysninger i.
Efter 1812 er det noget lettere. Her er hvad kirkebøgerne efterhånden kom til at indeholde:

• Fødte:
  Fødselsdato, barnets navn, dåbens dato, forældrenes navn, stand, erhverv og bopæl, faddernes navn, stand og opholdssted. Ofte også moderens alder og introduktionsdag.
• Konfirmerede:
  År og dato, navn og opholdssted, alder og evt. fødselsdag, skudsmål i kundskab og opførsel, vaccination, forældrenes navn og bopæl.
• Copulerede:
  Brudeparets navne, ægteskabelige stilling, alder, erhverv og opholdssted. Forlovernes navne, vielsesdag, vaccinationsdato (obligatorisk fra 1824)
• Døde:
  Dødsdato, begravelsesdato, navn, stand, erhverv, opholdssted og alder.
• Tilgangslister:
  Ankomstdato, navn, alder, erhverv samt hvorfra tilflyttet.
• Afgangslister:
  Dato, navn, alder, erhverv samt hvortil der flyttes.
• Jævnførelsesregister:
  Her skulle alle oplysninger om en person samles. Men er sjældent meget værd pga mangler.

Tilføjelser:

1822    Meldepligten indskærpes => bedre førelse af af- og tilgangslister.
1828    Efternavne indføres ved dåb.
1833    Afdødes fødested og faders navn. Ved konfirmerede angives fødested.
1844    Moderens opholdssted 10 måneder før fødsel uden for ægteskab.
1852    Faderens navn ved konfirmerede og døde af hankøn.
1875    Politimestrene overtager tyendekontrollen så tilgangslisterne ophører.
1891    Indførelse af helt ens skemaer.

Eksempler fra gamle kirkebøger:

		Fødsel fra 1802 med meget få oplysninger. Dragstrup sogn på Mors.
		Fødsel fra 1806 med flot gotisk skrift. Øster Assels sogn på Mors.
		Bryllup fra 1848. Lading sogn, Sabroe Herred.