Før personnumre og EDB-registre blev der holdt lidt styr på befolkningens udvikling og sammensætning, ved at nogle personer gik fra dør til dør og lavede optegnelser over alle beboerne i hvert hus. Disse optegnelser er til stor hjælp ved slægtsforskning, da de bl.a kan oplyse en persons alder, fødested, beskæftigelse og familiemedlemmer.
Her er en oversigt over folketællingerne:

1769
Første danske folketælling. Størsteparten er gået tabt.
Indeholder ikke navn, men kun statistisk opgørelse over antal, køn, aldersklasse og stand.

1787 1.juli.
Indeholder hver enkelt persons navn og stilling i samfundet og familien, samt vedkommendes alder i år, ægteskabelige stilling, gift antal gange og om børn hvilket ægteskab de er fra.

1801 1.feb.
Svarer til den fra 1787.

1834 18.feb.
Mangler oplysninger om hvor mange gange personer har været gift, samt hvilket ægteskab børn stammer fra.

1840 Herfra altid 1. februar.
Svarer til folketællingen fra 1834. Er gået tabt for en del købstæder.

1845
Nu med angivelse af fødested samt om personer er sindssyge.

1850
Nu også med angivelse om personer er blinde eller døve.

1855
Nu med angivelse af tro, da man med grundloven i 1849 har fået religionsfrihed i Danmark.

1860

1870

1880

1890

1901 Findes endnu ikke på Landsarkivet i Viborg
Den mest fyldestgørende, med angivelse af huse og gårdes matrikelnumre.
Nu blev alder erstattet af fødselsår og dag samt vielsesår.

1906 Findes endnu ikke på Landsarkivet i Viborg
Mangler angivelse af fødested.

1911 Findes endnu ikke på Landsarkivet i Viborg

1916 Findes endnu ikke på Landsarkivet i Viborg

Herfra endnu ikke umiddelbart tilgængelig for slægtsforskere.

Folketællingerne er inddelt i Herreder, som igen er inddelt i Sogne.

Følgende Jydske folketællinger er gået tabt:

Eksempler:

Søg i folketællinger via internet.




Opdateret d. 25.1.2003